Alan Rickman - in my dreams

Ferie

Jeg har lige bestilt ferie fra mit arbejde. Det drejer sig om de tre arbejdsdage før påske og de fire arbejdsdage efter påske. Når man skal have ferie fra mit arbejde, så skal man helst være lidt i god tid. Det skal man af forskellige grunde.

Jeg har jo et rengøringsjob, og de kunder firmaet har hører ind under forskellige afdelinger, og derfor kan man som medarbejder sagtens have flere forskellige chefer. Jeg har to. Og de skal selvfølgelig begge to have besked om ferien, og så skal de have fundet en afløser. Afdelinger kan selvfølgelig ikke finde ud af, at snakke sammen om tingene, så hvis den samme afløser skal bruges flere steder, er det mig der skal sige det til de to chefer, at den anden chef bruger den og den afløser, så måske er den afløser interesseret i det andet også. Fair nok! hvis jeg bare får min ferie, så gør det såmænd ikke så meget.

Der er bare det problem, at den afløser, der har afløst mig de sidste tre ferie er en lille smule ustabil. Cheferne er åbenbart ligeglade, så det kan jeg ikke rigtig gøre noget ved. Men det der irriterer mig er, at jeg har nøgler hun skal låne, og når vi så laver aftaler om afhentning og aflevering af nøgler, så dukker hun ofte ikke op til den aftalte tid. Så kan jeg bruge flere feriedage på, at jagte rundt efter hende.

Sidste gang jeg havde ferie (sommerferie) blev problemet løst ved, at jeg spurgte den ene chef, om hun ikke kunne låne hendes nøgler. Og afløseren har åbenbart mere respekt for chefen end for sine kollegaer, så der var vist ingen problemer.

Nu er der bare det ved det, at siden sommerferien har jeg haft ekstra faste timer ved en anden kunde. og der skal jo også afløser på. Og der er kun et sæt nøgler, som jeg har. Så hvis den samme afløser også skal havde det sted, så skal jeg jo døjes med hende alligevel.

Jeg bliver allerede irriteret bare ved at tænke på det. Og der er stadigvæk så lang tid til påske.

Jeg krydser rigtig meget fingre for, at min chef finder en anden til det sted (og for, at jeg snart finder et andet arbejde).

Billedresultat for ferie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alan Rickman - in my dreams