Letpåklædt mandfolk

Optur på arbejdet

Okay, jeg har brokket mig ret meget over mit arbejde, og det er med rette, for der er sket meget lort de sidste måneder. Der skete meget pludseligt nogle ting der gjorde, at jeg mistede en masse arbejdstimer. Så siden november har jeg været gået ned i tid, men da jeg har 4 måneders opsigelse, har jeg stadigvæk fået løn for de timer, som jeg har mistet.

Jeg har så ihærdigt søgt en masse arbejde, og været til nogle samtaler, som dog ikke har givet pote endnu. Den smule arbejde jeg har tilbage er også blevet mere bøvlet på nogle måder. Det hele har været meget frustrerende.

I går skrev min chef en sms om, at hun havde fået et andet job (i det samme firma), så nu fik jeg en ny chef. Tak for det, tænkte jeg. Det føltes meget ensomt, for hvor meget ville den nye chef vide, om min arbejdssituation? Og ville det overhovedet interessere hende, at hjælpe mig? Min chef, der lige havde skiftet arbejde, har jeg ikke engang set noget til siden November, fordi jeg ikke er der så meget som før. Nå, men der var jo ikke rigtig noget at gøre ved det, andet end at klemme ballerne sammen, og komme videre i teksten. Suc it up!!

Nå, men i dag dukker min chef op, mens jeg stadigvæk var der. Hun havde chefen  til min nye chef med. Og så snakkede vi om tingene, og de viser sig så, at de allerede havde snakket om mig, og om de kunne finde nogle flere timer til mig et andet sted. Og de havde allerede snakket om steder, hvor jeg muligvis kunne komme hen. De lovede at de nok skulle prøve, at finde ud af noget inden marts, for de ville så gerne holde på mig.

Min chef roste mig for, at jeg var en god og stabil medarbejder, og så siger ham den nye, at det ved han godt, for han var også chef for en anden af mine tidligere chefer. Så han havde hørt meget om mig. Omg!!? Der bliver snakket!! Men når de nu skal snakke om medarbejderne, så er det da godt, at det er noget godt de siger. Så ringede hans telefon, og så snakkede jeg lige et par minutter alene min chef, og så konstaterede jeg, at jeg havde været noget stresset over alt det, der var sket på arbejdet. Og så gav hun mig et kram!

Min chef nævnte på et tidspunkt , da vi snakkede om andet arbejde, at jeg var flexjobber, og der måtte jeg lige korrigere hende, for det er jeg ikke. Jeg er ansat på helt normal vis. Hun sagde, at min forrige chef havde sagt til hende, at jeg var det. Og hun havde heller ikke særlig godt styr på ret meget, så det undre mig ikke, at hun kunne bilde sig sådan noget ind. Meeen, skulle de ikke kunne se det i min ansættelseskontrakt?? hva?

Nå, men nu føler jeg mig ikke så alene længere i mit arbejde. Jeg troede ikke, at der var styr på tingene, men det er der. Det er godt!!

Billedresultat for kram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Letpåklædt mandfolk