Månedens æble

Hos det firma, som jeg arbejder for, har de åbenbart indført noget, der hedder Månedens Æble. Jeg tror det er noget forholdsvist nyt, for jeg har arbejdet for dem i 5.5 år, og jeg har først hørt om det nu. Nå, men min chef kiggede forbi i dag, og sagde at hun gerne ville nominere mig til Månedens Æble, fordi jeg havde hjulpet med at vaske nogle ekstra klude og mopper for hende, og det jo egentlig var uden for mit arbejdsområde. Hvis man så bliver Månedens Æble, får man en gave, og hvis man så bliver Årets Æble, så kan man vinde en rejse til New York (the big apple, hahaha!!!). Jeg synes sgu, at jeg har fortjent at vinde med alle de lokummer, jeg har skuret i tidens løb (men det får jeg først at vide senere).