Det var så den jul

Jeg synes, at julen er hyggelig. Men jeg er sådan indrettet, at jeg har svært ved at kapere sociale begivenheder i større mængder. Det overvælder mig på en eller anden måde. Hvis det bare havde drejet sig om juleaften, så havde jeg klaret mig fint, og det var også hyggeligt nok. Men af en eller grund er det på et tidspunkt blevet indført, at alle os der har holdt juleaften absolut skal mødes igen dagen efter til julefrokost. Og det blev altså for meget for mig. Jeg kunne mærke, at det kunne jeg næsten ikke klare. Det hjalp heller ikke på det, at min (meget voksne) storesøster fik et hissy fit overfor mig midt under julefrokosten (vi har issues med hinanden engang imellem, som sikkert ikke er noget jeg burde uddybe på så offentlig sted, som en blog nu er, så det lader jeg være med). Men senere da min mor og jeg kom hjem til hende, havde jeg en nedsmeltning på mit værelse, og gik igang med at skrive et blogindlæg om, hvor frygtelig julen er. Men det er den jo ikke. Det er ikke julen, der er noget i vejen med; det er mig. Og det hysteriske blogindlæg udgav jeg heldigvis ikke, men det føltes godt at skrive. Det er i øvrigt ikke første gang. at jeg skriver et indlæg, som jeg ikke har udgivet, men hvor det har føltes godt, at skrive det. For det har giver luft. Nå, men i dag har min mor og jeg haft en rolig dag, og jeg skal på arbejde de næste to dage, og det er faktisk lidt en lettelse. Mest fordi, så er det hverdag. Ikke fordi mit arbejde er fedt, men bare fordi, at så er der ro på. https://www.youtube.com/watch?v=lOQy5-sLkbU