Sommerferie aktiviteter

Jeg har sommerferie lige nu. Det er anden uge, som jeg har gang i. Jeg har lige været i sommerhus ved vand og strand weekenden over. Og selvom jeg egentlig ikke synes, at jeg behøver at komme nogle steder i min ferie, så er det da stadigvæk rart nok, at komme lidt væk. Og sådan noget havluft bliver man sjovt nok temmelig træt af, så man sover godt om natten. Det giver næsten en lyst til at flytte til kysten. Vejret var nogenlunde det meste af tiden, men en smule regn ind imellem. Men hvad kan man også forvente af dansk sommervejr. Og aktiviteterne i løbet af weekenden har bestået af gåture ved vandet, og indtagelse af rigeligt mad. Det er da også godt nok. Jeg kunne virkelig godt vænne mig til, at have ferie lidt mere. I øvrigt er den smerte jeg havde i siden i starten af ferien væk. Det var så ikke noget alvorligt. Og det har nok ikke været milten. Billedresultat for strand