Cold Case Hammarskjöld

Tirsdag aften viste de en dokumentar på DR2, om Dag Hammarskjölds død. Han var FN´s generalsekretær i 1950´erne indtil sin død i 1961, hvor han døde i et flystyrt i Rhodesia (det nuværende Zambia). Man mener så, at det flystyrt var planlagt af nogen, som ønskede ham død. Det skulle have været en organisation, der hed SAIMR der stod bag. Det hele var lidt tystys med dem, og det tog flere år, at grave noget frem om dem. Det var nemlig ikke gode ting de gjorde. Udover at slå folk ihjel, som de ikke brød sig om, så havde stifteren også en mission om, at slå alle sorte mennesker i Sydafrika ihjel, fordi han gerne ville have at hvide skulle dominere (det er sgu næsten helt Hitler-agtigt). Måden han planlagde at gøre det på var, at oprette lægeklinikker forskellige steder, hvor han tilbød gratis vacciner til fattige sorte, hvor der var HIV-smitte i. Der kom en besked i programmet om, at det aldrig var bevist, at smitte med HIV i vacciner var særlig virksomme. Altså folk ikke blev smittet med dem. Så det lykkedes ikke særlig godt for ham. Hvilket i øvrigt minder mig om, dengang de hvide kom til USA, hvor de gav indianerne tæpper med koppesmitte i. Hvide mennesker har været nogle svin engang imellem i verdenshistorien. Denne organisation SAIMR havde altså også forbindelser bl.a. til den engelske stat, og andre vestlige lande. Så det var ret omfattende. Jeg ser engang imellem en dokumentar program, og denne her var en af dem, der gjorde indtryk. Billedresultat for dag hammarskjöld