Den blå lastbil

Jeg bliver lige nødt til, at fortælle om den blå lastbil. Jeg ved ikke helt hvornår den ankom, men det må have været i løbet af torsdagen. Men jeg lagde ikke lige mærke til det. Det var først natten mellem torsdag og fredag, at jeg opdagede den, fordi jeg blev vækket ved 4-tiden af nogen, der holdt fest. Det var meget højt dunkende musik. Jeg bor selv i hus, men der ligger nogle lejligheder for enden af vejen, og jeg troede, at det var der støjen kom fra. Jeg åbnede vinduet for bedre at kunne orientere mig, og så kunne jeg også høre nogle der råbte glad og grinede. Nogen havde det altså sjovt, og når man selv skal tidlig op på arbejde er det egentlig ret irriterende. Jeg blev faktisk så nysgerrig, at jeg listede ud i baghaven i nattens mulm og mørke, og det var der jeg fandt ud af, at larmen kom ikke fra lejlighederne, men fra en p-plads bag mit hus. Jeg kunne se et stort køretøj, som jeg troede var en bus eller autocamper, men som jeg fandt ud af, da det var blevet lyst var en blå lastbil. Der var i hvert fald liv derovre, og det var dem, der holdt fest. Jeg var ikke den eneste, der syntes det var irriterende, for jeg kunne høre én der råbte flere gange, at de skulle holde deres kæft. Og de har hørt efter, hvor støjen dæmpedes. Nok til at man kunne sove lidt mere (hvis man kunne falde i søvn altså, men det kunne jeg ikke). Den holdt derud hele weekenden og der holdt også nogle hvide biler, og jeg tænker, at de har haft forbindelse til et eller andet, der er sket i byen. Jeg ved bare ikke hvad. Men vejret har været så tilpas dårlig, at de ikke har rent ude på p-pladsen for at feste. Gud ske tak og lov for det! og nu her søndag eftermiddag er de smuttet igen.