Nu er det snart jul (lad os håbe, at den bliver god)

Jeg håber, at julen bliver rigtig god, for jeg synes, at jeg har været hårdt spændt for i et stykke tid. Det er især alt muligt med mit arbejde, der har tæret på mig. Hvis i kigger lidt tilbage i mine indlæg over de sidste to måneder, så finder i en masse om emnet, hvis det har interesse. Jeg er helt energi forladt, og orker ikke at lave en masse links. Men der er en masse jobsøgning involveret i hvert fald!!! Min veninde og hendes mand og to børn skulle komme til julehygge i lørdags,  og vi skulle bytte gaver. Og det havde jeg glædet mig til, for så skete der da noget hyggeligt i stedet for den daglige uendelige opslidende trædemølle. Jeg ser heller ikke min veninde så tit, da vi bor en halv times kørsel væk i bil. Og da jeg ikke har bil, skal jeg med bus ud til hende, og det er jo lidt mere omstændig. Der sker så bare det, at kl. 13 (de skulle komme kl. 14 til eftermiddagskaffe), at min veninde sender en sms om, at den yngste af børnene havde været syg HELE natten. Om det så var okay, at manden bare kom forbi med julegaverne. Jeg var både forvirret og også lidt sur over det. Jeg skrev og spurgte, om det var i dag han kom, og der slet ikke kom nogen til eftermiddagskaffe (som jeg var igang med at forberede). Jeg blev så skuffet og rasende, at jeg begyndte at tude, for de lavede fandme det samme nummer med mig sidste år. Der var det bare min veninde der var syg/"syg". Jeg var meget i tvivl, om hun faktisk var syg, men hun brugte da det meste af en uge på at sende beskeder på daglig basis om, at nu havde hun det lidt bedre. Det havde hun jo ikke behøvet, så det lugtede lidt af dårlig samvittighed. Nå, men der sker så det, at hun måske kunne fornemme, at jeg var lidt sur over situationen, så hun skriver tilbage, at hende og den ældste af børnene kommer til kaffe, og om datteren må tage en veninde med. Så jeg rystede surheden af mig, og det også blev hyggeligt nok. Men til næste år gider jeg ikke invitere dem, for jeg gider ikke at forberede en hel masse, og så aflyser de i allersidste øjeblik, og så kan jeg stå der med kage til op over begge øre. Når der skal byttes julegaver, så får de at vide, at de bare kan dukke op, når det passer ind i deres kram, og så må jeg jo se, hvad de siger til det. I dag var sidste arbejdsdag inden jul, og det var en velsignelse, for der var næsten ingen på arbejde. Ingen larm, og folk, der gik i vejen. Jeg kunne få gjort rent i fred og ro, og så ser der ordentligt over det hele inden jul, og ingen affald, der står og lugter i juledagene. Ordnung muss sein!! :-D Så skal jeg først på arbejde igen fredag, og det er da en arbejdsuge, der er til at holde til. Og nu skal julefreden sænke sig. Billedresultat for stearinlys"