Så skete der noget til det bedre

Jeg fik en besked fra min fagforening om, at jeg lige skulle sende den varsling til dem, som jeg fik i forbindelse med at jeg gik ned i tid. Så det gjorde jeg så. Pludselig ringer min sagsbehandler fra fagforeningen til mig, og fortæller at hun har lavet en fejl. Hun havde pludselig fået en ide om, at der var noget der ikke stemte i det hun havde lavet, og så havde hun snakket med sin chef. Så nu er situationen sådan at:
  • Jeg får alligevel IKKE 3 ugers karantæne, fordi jeg sagde mit job op
  • Jeg har alligevel ret til 30 ugers supplerende dagpenge, selvom jeg konsekvent siden november har fået at vide, at det havde jeg ikke ret til (kunne hun ikke lige have fundet ud af det noget før. Bare for tre uger siden, så havde jeg trods alt stadigvæk haft lidt arbejde.)
  • Min dagpengesats blev ikke HELT så forsvindende lille, som jeg havde frygtet i første omgang.
Det skal nok gå alt sammen! Fejr jeres fejltagelser