Slut på job!

Det midlertidig job jeg har haft er afsluttet i dag. Det er jeg glad for. Det er lidt en lettelse, for det har været lidt en blandet fornøjelse. Altså det startede med, at jeg fik en nedsmeltning, fordi det var en meget stor bygning, som skulle gøres rent. Men det fik jeg nu meget hurtigt styr, men derudover så var jobbet ikke noget jeg var vild med. Det var noget, der bare skulle overståes. Men nu er jeg så typen, der ikke gør noget halvt, så jeg sløsede ikke med det. Og min chef lagde så også mærke til. at der ikke blev klaget over mig. og derfor tilbød firmaet mig fastansættelse. Det var dog kun ca. 10 timer om ugen, så det takkede jeg ned til. Det kan godt være, at der ikke var nogen, der brokkede sig til chefen, men der var et kvindemenneske, der gav mig en ordentlig overhaling, fordi jeg ikke havde tørret hendes skrivebord ordentlig af. Og siden det skete har jeg følt mig så frygtelig trist indeni. Det har nok ikke kun noget med skideballen at gøre, men det startede med det. Og efter det, så kunne jeg ikke blive færdigt hurtigt nok med det lortejob. Altså der var også nogen, som var flinke ved mig, men det er som om, at det negative altid fylder så meget. Hende der har jobbet fast kom i dag, og hentede kortet til døren, og hun virkede lidt afmålt overfor mig. Hun havde på forhånd sagt, at jeg kunne kontakte hende, hvis der var noget. Det gjorde jeg ikke, for da jeg først havde lært at finde rundt, så gik arbejdet egentligt nemt nok. Måske var det dét, der generede hende. Nå, men nedrivningen af det der hus fortsætter, og det larmer fra tidlig  morgen til sidst på eftermiddagen, og jeg bliver så bims i hovedet af det. Jeg har været ovre og kigge på det, og jeg kan godt se, at der er blevet mindre hus, men der er stadigvæk meget tilbage. Det betyder mange flere dage med larm. Kan de ikke bare smide en stang dynamit derind. Det ville også larme, men så er det da hurtigt overstået. tristhed