Føljetonen om det nedrivning af hus fortsætter

Nå, men jeg har fået flere oplysninger om nedrivningen af huset siden sidst jeg skrev om det. De pauser der har været i nedrivningen, som jeg undrede mig over, det skyldtes, at nogle af naboerne har klaget. Min mor sendte et par billeder af en artikel fra hendes avis (som jeg ikke holder). Og der stod en hel masse!! nogle af naboerne har været tossede over larmen, og at der ikke blev advaret om det på forhånd (der skulle gå en uge inde i forløbet, før vi fik noget info fra nedrivningsfirmaet). Folk har været bekymret over, om det kunne gå ud over deres huse, med de kraftige rystelser der har været. Selv om jeg ikke bor lige op af huset, så ryster det også i mit hus engang imellem. Kommunen har været blandet ind i sagen. Der stod ikke noget om hvorfor? Altså jeg snakker ikke så meget med mine naboer, og derfor har jeg ikke hørt noget af det her fra nogen af dem. Nå, men deadline for nedrivningen ifølge varslingen var i dag, men pga. forsinkelserne er det rykket til næste fredag ifølge artiklen. De har så arbejdet på højtryk i denne uge med start tirsdag, og de er også kommet langt. Men de er ikke færdige. Men det må godt snart få en ende. Det er ikke fedt at gå en hel dag i larm. De starter mellem 7 og 8 om morgenen og stopper først kl. 17. Hvid man er heldig er der op til en times pause i larmen om dagen, hvor de laver andet end brække mure ned. Men ellers bliver der hamret i murværket resten af tiden. Det er jo et militærhus, som blev bygget under anden verdenskrig, så den er bygget i bunkerstil. Så der skal lidt mere til at vælte den, end et par skub med en bulldozer. Jeg bliver så irritabel over det, og jeg har svært ved at koncentrere mig, om de ting jeg skal have lavet. Jeg har spændingshovedpine det meste af tiden. Jeg sover også dårligt om natten. Så vågner jeg efter få timer og kigger på klokken, og tæller hvor mange timer der er tilbage til de starter med larmen igen. Og så kan jeg ikke falde i søvn igen. Jeg har desværre ikke noget arbejde lige pt, og det ville jo have været godt, for så var jeg væk mens larmen stod på. Men sådan skal det jo så ikke være. Men når jeg så trænger til at komme væk fra larmen, så smutter jeg på biblioteket, eller en tur ned i gågaden. Og så kommer jeg også til at bruge penge. Flere end jeg ellers ville gøre. Jeg er ellers ikke den store shopper, og jeg synes normalt, at det er en plage, hvis jeg skal afsted efter et eller andet. Men håndværkerlarm kan altså godt få mig hjemmefra, og når man så kommer forbi butikker, så bliver man jo nogle gange fristet.