Podcast: the thing about Pam

Med den varme, der er for tiden, så synes jeg, at det er svært, at tage sig sammen til noget fornuftigt. Jeg daffede lidt rundt i haven, og hev lidt ukrudt op her og der, men mere blev det ikke til. Jeg gik også og fjernede noget spindelvæv i hjørnerne, og det var alt den rengøring, der blev gjort. Dog har jeg fået vasket op, og det er da noget. Med hensyn til jobsøgning, så har jeg også skimmet nogle jobannoncer igennem, men der var ikke noget, som jeg mente, at jeg var egnet til at søge. Uopfordrede ansøgninger er det ikke blevet til i dag. Min ugidelighed skyldtes alt sammen den ulidelig varme. Og jo, jeg vil hellere have lunt og tørt vejr i forhold til regn, blæst og kulde. Og især sne gider jeg da slet ikke. Men det kan godt blive for meget af det gode med den varme. Det skal helst være mellem 20 og 25 grader. Ikke engang en gåtur har jeg orket. Måske det bliver en aftentur. Men kun måske. Nå, men til gengæld har jeg binged en podcast, der hedder "the thing about Pam". Det er i true crime genren. Det handler om en kvinde, der bliver myrdet, og hendes mand bliver mistænkt og dømt for mordet. Men er det nu også ham der har gjort det? Og det handler ikke specielt meget om, om og hvordan han bliver frikendt, men den handler mere om kvinden Pam, som også har en rolle i det hele. Og det er grove løjer, skal jeg lige hilse og sige. Hun er ikke for småbørn!! Den er på 6 afsnit, og den er nu ret spændende og overraskende, hvis man godt kan lide true crime. Dateline NBC Podcast - The Thing About Pam