Jobsamtalen er overstået

Jeg var til jobsamtale i morges i serviceafdelingen på sygehuset, og det gik godt. Jeg havde en god følelse bagefter, af at det var gået ganske okay. Men jeg følte mig også lidt stresset på forhånd, fordi jeg ikke følte mig ordentlig forberedt, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle forberede mig på. Bagefter følte jeg mig lettet, fordi det var gået fint, selv uden alt for megen forberedelse. Men det er altid sådan, at når jeg har været til jobsamtale, når der er gået et stykke tid, så får jeg sådan en følelse af, at jeg fik sagt alle mulige dumme ting, eller at jeg fik sagt noget forkert. Men det er dog lykkedes mig, at få jobs tidligere, selvom jeg synes, at jeg siger dumme og forkerte ting. Men der var flere stillinger til rådighed fandt jeg ud af. Og det var da positivt, og jeg tror faktisk heller ikke, at jeg klarede mig så dårligt alligevel. Så jeg føler mig positiv. Der var to personer til stede ved samtalen. En kvinde, som var leder for afdelingen, og en mand, som var tillidsrepræsentant. Manden var lidt en tvær type, men det var heller ikke ham, der sagde mest. Kvinden var ret flink og imødekommende, og det virkede faktisk også, som om hun godt kunne lide mig. Så det er jo godt nok. Så krydser jeg fingre. Djøf: Lyv dig ud af spørgsmål om babyplaner og seksualitet til jobsamtalen - politiken.dk