Coronatest og et jobtilbud

Nu har jeg jo fået det her arbejde som servicemedarbejder på et sygehus, og sjovt nok var det ikke et krav, at man skulle testes for corona inden man startede i jobbet, hvilket jeg synes er lidt mærkelig. Jeg har været der i næsten 5 uger, og jeg blev først testet i går, fordi en sygeplejerske på afdelingen har fået corona. Prøven var negativ, så jeg har ikke corona på nuværende tidspunkt. Så har jeg også fået et jobtilbud i dag. Det drejer sig om et vikariat som pakkerimedarbejder igennem et vikarbureau, og de havde prøvet at ringe, mens jeg var på arbejde. Men så skrev de en mail i stedet for. Ja, nu har jeg jo et job, så jeg skrev og takkede nej. Altså nu er det jo heller ikke jordens mest spændende job, tænker jeg. Men fordelen i forhold til det job jeg har er, at det kun er i hverdagene, at man skal arbejde, og sikkert heller ikke helligdagene. Men nu har jeg jo takket nej! Jeg er bare så fuld af tvivl omkring mit job på sygehuset. Om jeg overhoved får styr på alt det jeg skal kunne, og guderne skal vide, at jeg laver fejl nok. Om det bliver for opslidende på den lange bane. Både fysisk og psykisk!! Rengøring i sig selv er jo hårdt nok, og så er der jo tit meget at lave. Jeg er nok også typen, der nemt bliver stresset, og desværre også tænker for meget over, hvad andre tænker om mig, og om de nu er træt af mig, hvis jeg laver fejl. Eller bare fordi jeg er som jeg er. Så løber tankerne af med mig. Nå, men jeg ved sgu ikke rigtig, hvilket andet arbejde, der så ville være bedre. Det må jeg prøve, at finde ud af. Dine udenlandske medarbejdere skal vise negativ corona-test ved grænsen