Jubilæum

Jeg har en form for jubilæum i dag. Ifølge mine minder på facebook er det i dag 10 år siden, at jeg kom hjem fra sygehuset efter at have fået fjernet en byld i halsen og mine mandler. Det var noget, der skete ret akut. Jeg troede, at jeg bare skulle til lægen og have noget antibiotika for halsbetændelse, men jeg blev sendt direkte på sygehuset pga en byld i halsen, der var foruroligende stor. Det mest sjove ved den oplevelse var, at min daværende kæreste kom og besøgte mig på sygehuset uanmeldt, efter at jeg havde sms´et til ham om det. Mine forældre dukkede op lige efter, og de havde aldrig mødt ham før. De vidste ikke engang, at jeg havde en kæreste. Det var ret akavet, da det skete, men nu er det bare blevet en sjov anekdote. Nå, men sagen er den, at jeg ikke helt forstår, hvor de 10 år er blevet af. Så meget er der da heller ikke sket. Men så alligevel, så er der faktisk sket en del!! Jeg kunne meget om det, men jeg vil nøjes med at sige, at den omtalte kæreste har jeg ikke mere. Ps. det er ikke den møgkæreste, som jeg har skrevet nogle indlæg om. Han kom først senere (endnu en ting, der er sket indenfor de 10 år). Ang. helbred, så skete der det i går morges, at det var glat udenfor. Den slags glat, hvor man ikke rigtig kan se noget is, men der sindssygt glat alligevel. På min gåtur til arbejde skete det hele to gange, at jeg gled og faldt. Og det var på den måde, at mine ben forsvandt under mig, og mit korpus knaldede i jorden. Det gjorde fandme nas!! Der er dog ikke sket nogen større skader andet end blå mærker, og ømme steder. Jeg havde trods alt en tyk vinterjakke på, der tog fra. jubii-10-aar.jpg