Gileads døtre - bog

Jeg har jo lige haft fødselsdag, og jeg fik nogle penge i fødselsdagsgave. Og for nogle af de penge har jeg købt en bog. Det er Gileads døtre af Margaret Atwood. Og så er det efterfølgeren til Tjenerindes fortælling. Den har jeg skrevet om før, for den er god, og derfor har jeg også store forventninger til efterfølgeren. Men det har også taget hende over 30 år, at tage sig sammen til, at skrive en efterfølger (selvom det var oplagt mht slutningen på den første bog) men mon ikke det også har noget at gøre med at tv-serien er blevet populær. Men så længe bogen er god, så skidt med baggrunden for, hvorfor den blev til. Der kommer nok en lille update om, hvor god jeg synes den er, når jeg har læst bogen.