Naboer

I dag er det præcis et år siden, at jeg blev fuld hos mine genboer, og jeg giver stadigvæk manden skylden for det. Derfor har jeg ikke vekslet et eneste ord med ham siden. Konen har jeg hilst på nogle gange i forbi farten, men det er jo så heller ikke hendes skyld. Egentlig er jeg ikke rigtig sur på ham længere, men han er lidt en træls type. Han er så dominerende og anmassende i sin opførsel, og det at han drak mig fuld er vel bare en undskyldning for, ikke at snakke med ham mere. Til gengæld er der en anden nabo længere nede af vejen, som altid smiler stort og hilser, når hun ser mig. I dag vinkede hun på afstand, da hun så mig. Jeg hilser selvfølgelig igen. Jeg kan godt huske hende fra vores vejfester. Jeg kan bare ikke huske, hvad hun hedder.