Avocado-projektet

Jeg havde købt 2 styks formodnet avocadoer. Der gik så et par dage inden jeg bestemte mig for, at konsumere den første. Den var så dårlig, da jeg skar den over. Så skar jeg den anden over. Den var også dårlig. Så når man køber formodende avocadoer, så er det meningen, at de skal spise med det samme. Så kommer den nærrige jyde op i mig. For nu havde jeg jo købt dem. Så jeg tænkte, at jeg kunne prøve, ar plante et avocado træ (eller to). Så jeg googlede, hvordan man gør sådan noget. Det er åbenbart ikke så nemt endda. Først skal man have stenene til at spire. Det var der flere bud på. Jeg valgte en løsning der hed, at man pakkede stenen ind i vådt køkkenrulle, puttede den i en plasticpose, og lagde den et mørkt sted. Der kunne godt gå flere uger inden den spirede, men man skulle lige kigge efter engang imellem. Jeg valgte at lægge posen med stenene ned i skuffe p mit badeværelse. Der ligger de mørkt, og jeg glemmer dem ikke, for jeg åbner skuffen dagligt. Når rødderne er ca 5 centimeter lange, så skal man plante stenen, og så ville der komme en plante frem. Enten i busk form eller endda et lille træ. Den skulle stå et sted, hvor der var solrigt og varmt, og så skulle den vandes jævnligt, men ikke hver dag. Når plantet havde en hvis højde skulle man klippe den ned, så blev planten stærkere, og hvis man nippede bladene engang imellem, så ville busken blive tættere. Hvad får man så ud af alt besværet? Ingenting Der kunne godt gå flere år inden der kom frugt på træet, hvis der altså overhovedet kom noget. Og hvis der kom, så var kvaliteten ikke så god, som den frugt, som stenen kom fra. Okay, stenene er lagt til spiring. Så tager jeg den derfra, og ser om jeg bliver træt af projektet inden der kommer en plante ud af det. opd. 19-03-22 Projektet er opgivet. Bare fordi jeg ikke gad!! Der skete nemlig ikke en skid.