Jeg er ret overbevist om, at jeg lider af stress på en eller anden måde. Der er sikkert forskellige former for stress, og jeg er ikke psykolog, så jeg kan ikke uddybe det. Men jeg tror, at jeg i flere år har haft en eller anden basis stress i min krop, og det bliver værre under pressede situationer.
Jeg arbejder som servicemedarbejder på et sygehus, og det job er stressende på mange forskellige måder:
- Dårlig ledelse: ledelsen er ikke god til at strukturere deres arbejde, og de betragter medarbejderne mere som maskiner end som mennesker. Det er et kapitel for sig selv!!
- Underbemanding: Der er tit folk der er syge, og ledelsen er ikke ret gode til at dække ind under sygdom. Tit skal afdelingerne selv finde ud af det eller komme med løsningsforslag.
- Hønsegårdsmentalitet: det er et meget kvindepræget job, og det gør at der er meget bagtaleri og man rakker tit ned på hinanden.
Især det sidste tærer meget på mig. Da jeg startede i jobbet slugte jeg en masse kameler, og følte dengang, at jeg ikke kunne tillade mig at sige fra, for jeg var afhængig af andres velvilje i min oplæring. Jeg har været meget bevidst om, at folk sikkert snakker lige så meget bag min ryg, som de gør med andre. Hvorfor skulle jeg skånes i den sammenhæng?
I de 1,5 år jeg har haft jobbet har jeg lidt af for højt stofskifte, som der ikke umiddelbart var nogen grund til. Ikke andet end at man kunne se på en scanning at min skjoldbruskkirtel var overaktiv. Men hvorfor den var det, kunne man ikke sige.
Jeg har også lige haft en ordentlig omgang helvedesild. Helvedesild kan blive fremprovokeret af stress. Og i den forbindelse udviste min chef kun bekymring for mig i de to dage, hvor jeg var sygemeldt. Eller hun bekymrede sig mest om, hvornår jeg kom tilbage, og hun har ikke sidenhen spurgt mig en eneste gang om, hvordan jeg havde det. Jeg gik ellers på arbejde i smerte i ugevis.
Og det værste ved det hele er, at jeg er ved at udvikle mig til endnu en sur høne i hønsegården. Jeg er begyndt at hakke lige så meget på de andre høns, som de hakker på mig. Og jeg er skideligeglad med, hvad de andre mener om det. De kan klage til chefen over mig, hvis de synes, og hvis jeg er heldig, så vinder jeg en fyreseddel. Men jeg er bange for, at der skal mere end lidt dårlig attitude til, for de mangler konstant medarbejdere.
Jeg kigger næsten dagligt på jobannoncer og har inden for de sidste par uger søgt to jobs. Jeg plejer ikke, at have så meget held med jobsøgning, men jeg får i hvert fald ikke noget andet ved ikke at gøre noget.
