Det er aldrig for sent, at blive en 12-tals pige

Så kommer jeg tilbage til den famøse uddannelse, som jeg har gang i. For nu har jeg været til den første eksamen i mandags, og jeg har fået 12. Skal jeg virkelig prale af det? Ja det skal jeg!! For jeg har kæmpet hårdt for den karakter, og mine nerver galoperede afsted med mig på eksamensdagen. Og mange dage før faktisk. Hvordan jeg fik styr på det, da jeg sad derinde ved jeg ikke. Det hele er lidt i en tåge, men emnet havde jeg i hvert fald styr på. Derudover har jeg ikke taget en uddannelse siden dengang, hvor 13-skalaen fandtes. Jeg har aldrig fået et 13-tal for noget som helst, og da slet ikke en eksamen. Et enkelt 11-tal og nogle ganske få 10-taller til en skriftlig eksamen er det blevet til, og enkelt et 9-tal som det højeste til en mundtlig eksamen. Så et 12-tal synes jeg godt, at jeg må prale af, for jeg regner ikke med, at det sker næste gang jeg skal til eksamen. GIANT Number 12 Balloon Pink 12 Jumbo Balloons 40 - Etsy