Det går godt med stofskiftet

For ca. 1,5 år siden fik jeg konstateret for højt stofskifte. Jeg havde ondt i benene og manglede kræfter i musklerne. Det var egentligt hovedårsagen til, at jeg gik til læge. Jeg havde i øvrigt også tabt mig en del, uden at gøre noget ved det. Men det kom slet ikke på tale hos lægen. Men der blev taget blodprøver, som viste, at det var stofskiftet, det var galt med. Jeg fik piller for det, og jeg har en gang imellem fået taget blodprøver. Det gik tydeligvis godt, for jeg fik ofte besked på efter blodprøver, at sætte medicinforbruget ned. Jeg startede på 4 piller om dagen, og endte med en halv pille om dagen. I dag har jeg været til kontrol, og det gik så godt, at jeg skulle stoppe med medicinen. Men det stopper ikke her, for jeg skal stadigvæk have taget blodprøver jævnligt det næste halve år. Hvis alt stadigvæk er fint til sommerferien, så slipper de mig hos den klinik, som jeg har været tilknyttet, Dog fik jeg at vide, at jeg skulle til læge én gang om året fremover, for at tjekke, at det ikke kommer tilbage. Altså, jeg kan nå at leve lige så længe. som jeg allerede har gjort. Jeg smutter nok til læge de næste par år eller noget, men hvis det ikke kommer igen, så løber det jo nok udi sandet igen. Hvis jeg skulle få det skidt igen, så vil jeg jo alligevel gå til læge, ikke? Lavt stofskifte - symptomer, årsager og behandlinger - Sundhedspanel