Lystløgner

Jeg har tænkt mig, at fortælle en sjov historie, om en tidligere veninden, der fortalte mig en løgnhistorie. Hun kunne godt finde på, at fortælle historier, der ikke passede, for at virke bedrevidende. Hun skadede ikke nogen med det, og derfor var det lidt sjovt. Jeg fortæller historien til sidst i opslaget, men først skal jeg skrive noget om, at være lystløgner. Jeg kom nemlig til, at google ordet. At være lystløgner hedder også mytomani. Jeg fandt et citat:

Lystløgner er et synonym til mytoman, altså en person der har en sygelig trang til at fortælle opdigtede historier under foregivende af, at de er sande

Og så lige denne her:

Mytomani, patologisk løgnagtighed, sygelig tilbøjelighed til at fremføre usandfærdige og ofte dramatiske hændelsesforløb, typisk med den mytomane som hovedperson.

Sådan et menneske har jeg kendt for nylig, og det tog lidt tid, at finde ud af. at hun var lystløgner. Men jeg gennemskuede det og jeg tænkte ved mig selv, at hun skulle ikke få lov til at komme for tæt på, for det kunne komme til at gå ud over mig selv i det lange løb. Oveni at være lystløgner, så elskede hun også at bestemme alting, og at være i centrum. Ret træls combo. Så er der folk der lider af Münchausen by proxy, hvor folk gør andre mennesker syge, for at få opmærksomhed. Det er fandeme sygt!! Nå, men tilbage tilbage til min veninde, som sådan ikke var lystløgner, men fortalte mærkelige historier, for at virke bedrevidende. Vi gik på skole sammen i en anden by, og klassen skulle ud og spise sammen. Jeg kendte ikke restauranten, som hed noget med "Mongolian...." et eller andet. Så fortalte hun mig, at restauranten blevet drevet af mongoler, som lavede det meste i denne restaurant (det var før man kaldte det downs), og det var ikke for sjov. Hun var dødsensalvorlig, da hun sagde det. Det lød besynderligt synes jeg, men som sagt kendte jeg ikke stedet. Dog spurgte jeg heller ikke andre i klassen om det. Nok fordi jeg inderst inde vidste, at det ikke var sandt. Det er jo egentlig en ret sjov løgn, og hun burde da også vide, at jeg ville gennemskue det, når vi mødte op og det ikke vrimlede med mongoler. Hun blev også klædelig forlegen over det. Men hun gjorde jo ikke noget skade med det, så jeg lod det passere.