Retrodåsemad

Min mor og nevø har begge to fødselsdag her i februar med to dages mellemrum. Min mor holdt fødselsdag fredag aften med middag. Min nevøs fødselsdag blev holdt lørdag formiddag med brunch. Hjemme ved min mor, gik min nevø ned i kælderen efter en flaske rødvin mere. Og så kom han op med en dåse ærter. Han havde kigget på dem, fordi han ikke havde set ærter på dåse før. Han havde så set, at den var ca. 20 år for gammel. Så var jeg kommet i tanke om, at jeg da også havde set en dåse med gulerødder. Den var lige så gammel. Nå, men vi kiggede lige min mors dåsemad igennem, og der var mere, der var for gammelt, og det skal hun da ikke spise. Min nevø, som flyttede til Aarhus i sommer, to dåserne med sig, og på et eller andet tidspunkt, når han kommer i den gamle by, så tager han dåserne med derind, og stiller dem fra sig som udstillingsgenstande. Det er fandme sjovt fundet på!! De har jo indrettet boliger som folk levede engang, så de dåser passer da lige ind.