På jagt efter nyt job

Så ringede min chef til mig i går, for at fortælle, at der ville blive skåret i mine arbejdstimer, fordi der skal spares penge. Og det er jo ikke første gang, at det sker. Denne gang vil det blive 2,5 time om ugen. Jeg ved ikke helt endnu, hvornår det træder i kraft. Men jeg får et brev om det inden så længe. Nå, men jeg går altid lidt i panik, når sådan noget sker. For det kommer jo til, at gå ud over min økonomi, og den er stram nok i forvejen. Og så er det, at jeg tænker, at nu skal jeg altså prøve, om jeg ikke kan finde noget andet arbejde. Jeg har planer om, at jeg skal have undersøgt, hvilke firmaer jeg evt. kan sende en uopfordret ansøgning til. Nogle steder, hvor de måske har brug for rengøringspersonale, køkkenpersonale osv. Det kunne også være butikker. Og så evt udvide min søgning til andre fagområder. Jeg har jo også en uddannelse som teknisk designer. Jeg kunne egentlig også godt tænke mig, at prøve noget helt andet. Men jeg har ikke rigtig nogen ide om, hvad det skulle være. Men til at starte med, har jeg skrevet et indlæg på LinkedIn, hvor jeg søger job, og også i et par jobsøgningsgrupper på Facebook. Det plejer ikke rigtig at give pote, at skyde med bredhagl på den måde, for jeg har prøvet det før. Men det skader heller ikke. Når det drejer sig om jobsøgning, kan man faktisk ikke gøre for meget. Og i næste regner jeg med. at jeg skal skrive nogle ansøgninger.