Marcipan/butterdejs-ruller

Jeg har været i Rema 1000 i dag, og været på tilbudsjagt. De havde bl.a. butterdejsplader til 5 kr. pr. pakke. Så dem købte jeg to af. Da jeg kom hjem begyndte jeg, at tænke over, hvad man kunne bruge dem til. Jeg ved, at man kan lave ostesnacks af dem, hvor man laver små tern af butterdej, og lægger noget ost på (fx. revet ost eller blåskimmelost) og bager dem. Så er der snacks, når der kommer gæster. Men nu havde jeg ikke noget brugbart ost, og jeg skal heller ikke have gæster, men jeg havde noget marcipan, og det skulle snart bruges kunne jeg se. Så jeg lavede et forsøg. Jeg tøede to plader butterdej op. Rullede dem ud, og så skar jeg skiver af marcipan med en ostehøvl og lagde ovenpå. På den ene plade smurte jeg først lit jordbærmarmelade (uden bær) på, og på den anden dryssede jeg lidt kanel på. Så rullede jeg dem, og skar dem ud i stykker og bagte dem. Begge slags smagte godt, men dem med kanel, var nok en smule tørre. Der er lidt mere marcipan tilbage, og rigeligt med butterdej, så måske jeg giver det et nyt forsøg. dsc09637