Den trælse ventetid

Jeg hader bare, at gå at vente på nogen. Hvis man har sådan en lidt løs aftale, og man ikke rigtig ved, hvornår folk kommer. Jeg havde lavet et opslag på facebook om nogle nøgler, der var blevet tabt uden for mit hus. Der var en kvinde, der reagerede på det, at det nok var hendes datter, der havde tabt dem. De ville så komme forbi efter dem sidst på formiddagen. Jamen, det er jo så nu! Og formiddagen slutter om tre kvarter, så de må meget gerne snart komme. Jeg havde planer om, at jeg skulle gå en tur i det gode vejr, og male lidt i kælderen, og det kan jeg jo ikke rigtig gøre, før de har været her. Nu håber jeg ikke, at de er typen, der tænker, at de bare kan trække det hele dagen, for det er jo søndag. Opdatering: jaja, jeg  er ikke særlig tålmodig anlagt, for de kom jo, men det var ikke deres nøgler, desværre!!