Halloween

Ja, det er jo så Halloween i dag. Og så går der jo børn rundt og stemmer dørklokker, og truer med ballade, hvis de ikke får slik. Problemet var bare, at jeg ikke havde købt noget slik, og jeg havde ikke engang noget på lager. Det var faktisk med vilje, at jeg ikke havde købt noget, for jeg har et tidligere år købt en kæmpe pose blandet slik, uden at der dukkede en eneste unge op. Problemet var dog ikke større end, at jeg kunne spise slikket selv. Men hvis jeg bare havde købt slik, ville posen nok have været lidt mindre. :-D Der dukkede så tre hold børn op i dag, og jeg måtte jo så desværre skuffe dem med, at jeg ikke have noget til dem. Jeg havde sgu ikke engang nogle clementiner jeg kunne spise dem af med. De første tre piger var fint udklædte. De næste var to drenge, var ikke klædt ud overhovedet, men var malet lidt i ansigtet. Det synes jeg altså godt at forældrene kan sørge for, at de er klædt ud, når de sender børnene ud. Det er sgu da det, der er meningen. De sidste var to piger, og de var også pænt klædt ud. Men den ene af dem så pissesur ud, og det var også den anden der førte ordet. Jeg blev faktisk ret sur indeni over, at hun var sur, for når man går og tigger slik ved dørene, så skal man altså se glad ud. Nå, men jeg havde jo ikke noget til dem alligevel. Til næste år, så må jeg huske, at købe noget slik. Det er i øvrigt første gang, at der kommer børn til Halloween, mens jeg har boet i mit hus (5,5 år), og faktisk heller ikke til Fastelavn. Rasler børn ikke til fastelavn mere? (Der får man da en sang for pengene). halloween