Livet er så trivielt

Jeg har længe følt, at mit liv var frygtelig trivielt. Faktisk i flere år. Det er det samme kedelige rengøringsarbejde, som jeg har haft i 7 år lange år. Og når jeg engang imellem søger nyt arbejde, så får jeg det ikke. Jeg kommer ikke engang til samtale. Og i allerværste tilfælde, så får jeg ikke engang et svar selv om det er et opslået job. Derudover så kom jeg ud af et ret dårligt forhold for næsten 4 år siden, og det døjer jeg stadigvæk under. Jeg har mistet lysten til at lede efter en ny kæreste. Jeg føler, at jeg ikke orker endnu et lorteforhold. Min mor siger, at jeg da ikke nødvendigvis kommer til, at møde sådan en fyr igen. Nej, jeg kunne jo møde én, der var meget værre. Tit og ofte orker jeg ikke engang at være sammen med andre mennesker overhovedet. Den ideelle weekend er en weekend, hvor jeg ikke skal andet end bare være derhjemme hos mig selv alene, og bare se film med mig selv eller lave noget kreativt. Jeg havde en nytårsfortsæt om, at jeg ville opsøge min læge, fordi jeg tror, at jeg psykisk har brug for noget hjælp. Jeg har bare ikke taget mig sammen til det endnu. Men året er jo også stadigvæk ung. Billedresultat for nedtrykt