Vægmaleri

Jeg havde en kæreste på et tidspunkt, som boede hos mig i mit hus. Det forhold gik så i stykker. Men en af de gode ting, han bidrog med var at han fik nogle gode ideér til indretningen af soveværelset. En af ideérne var, at der skulle sættes reb op i loftet hele vejen rundt. Er det ikke meget en 80´er ting? Jeg synes i hvert fald, at jeg lagde mærke til det engang imellem i min barndom. Nå, men egentlig synes jeg, at det er meget pænt, så det kom op. Men så synes han også, at der skulle males en bue på væggen bag ved sengen, fordi der ingen sengegavl var. Og det så faktisk også pænt ud. Så han satte rebene op, og jeg malede "gavlen", som min mor syntes lignede en solopgang, fordi den er orange. :-D Nu var der begyndt, at komme nogle pletter indimellem, hvor malingen var begyndt at skalle af, og malingen der var købt til formålet var tørret ind. I Aldi fandt jeg dog noget tonerfarve, som var et specialtilbud. Jeg købte noget i orange, som viste sig, at være i en mørkere nuance end det første. Så jeg bestemte mig for, at lege lidt med det. Nedenfor ses resultatet, og jeg ved ikke helt, om det er sådan det skal være. Men jeg gider ikke gøre mere ved det i denne omgang, og der er mere maling tilbage. Så jeg måske maler jeg det helt over på et tidspunkt.