Hvad er KAMERE UGUISER?

At være arbejdsløs!

Ja, jeg har også prøvet at være arbejdsløs, arbejdssøgende, ledig (kald det hvad du vil) af flere omgange. Jeg er ikke ledig pt, og det er 5 år siden, at jeg havde sidste omgang. Men jeg er dog til en hvis grad stadig jobsøgende, for det er ikke et job, som jeg har lyst til at blive i forevigt (det er rengøring).

Det jeg vil sige, at jeg ved hvordan det er, at få det samme spørgsmål gang på gang, om man snart har fået arbejde (NEJ, jeg har ikke, men jeg skal nok sige til, når det sker); uvisheden om, hvornår det job kommer; de evindelige afslag; hovedløs behandling fra jobcenteret (seriøst, det er de mest drænende, udbrændte og totalt ligeglade mennesker der arbejder der).

Her kommer der lige en historie fra en af mine ledighedsperioder. Jeg var nyuddannet, og søgte efter mit første job indefor det fag. Så bliver jeg kaldt til jobsamtale en fredag hos en mindre virksomhed. Tirsdag i ugen efter ringer de fra jobcenteret og pålægger mig af søge et rengøringsjob (jeg gør rent nu, så det er ikke rengøringen, der er problemet), men arbejdstiderne var grufulde. Det var hver aften mandag til lørdag og to morgener om ugen 4-9 (rengøringen var i en bagerafdelingen i et supermarkedet). Jeg prøver at forklare, at jeg jo lige har været til jobsamtale om fredagen, og om det ikke var en god ide, at høre hvordan det gik, hvortil damen svarer: “hvis du har fået jobbet, havde du nok hørt noget nu”. Tak for den!

Hun siger, at jeg skal ringe og søge jobbet, og så skal jeg ringe tilbage til hende. Det gør jeg så (for ellers tager de jo ens penge fra en). Men “kommer til” at nævne at jeg har en uddannelse. Det bliver hun sur over, og vil så ikke ansætte mig. Jeg prøver at ringe til jobcenter-dame, men der går et stykke tid inden jeg kommer igennem. Jeg tror rengørings-damen har ringet og brokket sig. Men jeg slap da for jobbet.

Det der så sker er, at jeg så får det job, som jeg var til samtale hos. Yes!!

Ugen efter ringer der så en mand fra jobcenteret (jeg tror, de måske har snakket om, at de skal have skovlen under hende Dottie, der tror hun er så smart), og da jeg tager telefonen siger han med en meget frisk og overskruet stemme: “Hvad så, har du noget at rive i?”

“Ja, ikke endnu dog, men jeg har fået job fra den og den dato”

Pusten går fuldstædig af ham: “Øh nå, skal jeg så ikke gøre din profil inaktiv?” siger han tamt.

“jo tak!”

Jeg ville ønske, at jeg kunne lægge de perioder sammen, hvor jeg har været ledig, og trække dem fra min alder. Så kunne jeg få en chance for, at bruge den tid til noget nyttigt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er KAMERE UGUISER?