Varme i radiatorerne

Black friday-indkøb

Ja, jeg elsker Black Friday, og jeg kan ikke se, at Black Friday er værre end alle mulige andre udsalg. Og de mennesker, der bruger dagen til overforbrug er typen som overforbruger hele året. Og til sidst ender de i luksusfælden. Personligt bruger jeg dagen til, at købe nogle julegaver og nogle nødvendigheder, som jeg ellers skulle have. Og så kan jeg bare spare lidt penge på det.

Jeg havde planlagt, at jeg skulle købe nogle julegaver samt arbejdsbukser og sko. Jeg ville købe bukser og sko i Føtex, for der er det billigt i forvejen, og så kommer der endda rabat oveni. Jeg ville også kigge på nogle julegaver, og se om der var noget, der kunne bruges.

Det var der, og jeg købte ind for 482,35 kr, og sparede 330,15 kr. Katjing!!

Så var jeg kommet i tanke om, at min “fritids” sneakers var ved, at blive noget slidt. Og så ville jeg kigge forbi den butik, hvor jeg plejer at købe sneakers, for at se, om de gav rabat. De har nemlig en afdeling, hvor de har gamle udgaver af bl.a. ecco sko, som de så har sat ned. Der fandt jeg et par ecco-sneaks, som var sat ned fra 899 kr til 599 kr. Derudover kom der lidt mere rabat oveni, så de endte med at koste 479,20 kr. Endnu mere katjing!!

Så var jeg også lige i Rema 1000 og købe 3 flasker cocio til 5 kr. pr. stk. Jeg ved ikke, hvor meget katjing!! der er over det, men kakaomælk er jo bare lækkert.

Husk, at det er ikke en skam, at spare penge på Black Friday, så længe du kun køber noget, som du ville have købt alligevel.

Design 1 - 40% Rabat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Varme i radiatorerne