At have en succesfuld blog

Der er styr på tingene – for nu

Alt det bøvl der har været med mit arbejde, og alt bøvlet med at finde nyt arbejde, som ikke er lykkedes. Det har slidt på mig, og givet mig bekymringer i massevis, og gjort mig rigtig stresset. Det har også i perioder givet mig søvnløse nætter.

Nu stopper jeg i mit nuværende arbejde på fredag. Så bliver jeg ledig. Det er lidt noget skidt, for det ville have været mere ideel, hvis jeg kunne have fortalt, at jeg startede i nyt job mandag. Men det gør jeg ikke.

Men lige i dag føler jeg, at der er kommet lidt mere styr på visse ting. Jeg skrev en mail til min a-kasse i går, for lige at få klarhed over visse ting inden fredag. Hver gang jeg henvender mig til dem, så bliver jeg altid lidt nervøs over, hvilket svar jeg får tilbage. Jeg forventer, at de svarer, at jeg har klokket i det, og at jeg virkelig er på spanden, og jeg må se, at tage mig lidt sammen. Men det er som regel aldrig det svar jeg får. De svarede pænt tilbage i dag, med klare instrukser om, hvad jeg skal gøre på mandag, når jeg er blevet ledig.

Så ringede min nye chef i dag, og meddelte, at han kom forbi i morgen med vedkommende, som skal overtage mine arbejdstimer. Og så håber jeg, at han måske ved lidt om, hvornår de kan tilbyde mig noget nyt arbejde med flere timer. Det har de lovet mig i hvert fald, og de har også lovet, at de har en kunde i kikkerten, som jeg måske kan gøre rent ved.

Men det føles bare som om, at der er lidt mere ro på nu, fordi der er kommet afklaring på nogle ting. Selvom der stadigvæk er ting at arbejde med.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At have en succesfuld blog