Ferie afslutning

Fed fredag

Der er sket to gode ting i dag (og dagen er lang endnu).

For det første skulle jeg ud på mit arbejde, for at hente den nøgle, som min ferieafløser havde lånt. Jeg havde håbet, at det ville gå problemfrit, men jeg havde nok ikke regnet med at det ville ske. Hun er noget ustabil, når det kommer til at overholde de aftaler vi laver, så jeg havde forestillet mig, at hun måske havde glemt nøglen derhjemme eller noget.

Men det havde hun ikke, og sådan kan man da heldigvis blive glædeligt overrasket engang imellem.

Den anden gode ting, der er sket i dag er, at jeg i sidste uge havde sendt en uopfordret ansøgning til et firma i nærheden af, hvor jeg bor. De sendte mig en mail i dag om, at de havde slået en stilling op ang. en kantinemedhjælper, og den stilling ville jeg komme i betragtning som. Jeg havde godt nok set stillingen, og jeg havde også overvejet at søge, men bestemte mig for, at jeg ikke ville alligevel. Stillingen er kun på 25 timer. Men det kunne jo være, at det kunne blive til mere, hvis jeg fik jobbet.

Jeg synes i hvert fald, at det er fedt at de husker de uopfordret ansøgninger, når de har en ledig stilling.

Billedresultat for overraskelser

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferie afslutning