Linoliumstryk

Friweekend med kunst, lidt frustrationer og afslapning

I denne weekend er der noget kunstmesse i nærheden. Det køre over hele weekenden, og hvis man har betalt én gang, så kan man komme ind både lørdag og søndag. Så min mor tog med i går, men hun ville ikke med i dag. Men jeg har selv været der henne igen her til formiddag.

Nå, men i går gjorde min mor og jeg en dag ud af det. Vi var inde og spise frokost et sted, og kigge lidt på byen. Så spørger min mor, om jeg har fået at vide, hvornår jeg har sommerferie. Det havde jeg, og jeg havde skrevet ugerne ned. Det er sådan på min arbejdsplads, at man kan ikke holde tre uger i streg, men man kan have en uge for sig selv og to uger sammen.

Da vi så fik kigget på ugerne, så viser det sig, at den ene uge er allerede i maj,  de to uger er først henne i september. Og jeg blev så frustreret over det, for så så er sommeren sgu da overstået.

Kan man ikke selv bestemme, hvornår man skal holde sin ferie? spørger du nok. Både ja, og nej. Man kan komme med ønsker, men det er ikke sikkert, at man får det man ønsker.

Jeg havde absolut ikke ønsket de uger, men på den anden side, så er jeg også selv lidt uden om det. Jeg blev ringet op på en fridag fra én af dem, der laver arbejdsplaner. Hun spurgte, om jeg ville være i stand til, at holde min ferie i yderkanten af den periode, hvor ferien skal afholdes, fordi planerne skal jo hænge sammen. Jeg svarede, at jeg ikke havde nogle fastlagte planer, så det kunne jeg sikkert godt.

Jeg var bare ikke så opmærksom på at den periode var så lang, for det plejer den ikke at være. Det handler om, at der skal spares, så vi får ingen ferieafløsere i år. Derfor skal vi selv dække det hele, os der er der fast.

Jeg har vist nævnt før, at jeg gerne vil have et andet arbejde, og jeg arbejder på det. Jeg føler, at man bliver knoklet til døde, hvis man ikke selv er for god til, at sige fra. Og hvis man ikke er opmærksom og i kampmode hele tiden, så bliver man røvrendt.

Så var der én af dem, der laver arbejdsplaner, der en dag sagde, at: der er jo ikke lås på døren, så man kan bare smutte, hvis man ikke er tilfreds. Jeg håber ikke, at de ved det på chefkontoret, at hun siger det, for de har svært ved at finde folk nok i forvejen. Hvis dem der er der, begynder at stikke af, så bliver det da et problem.

Men det er nu heller ikke så  nemt, at finde noget nyt. Jeg har i hvert fald prøvet rigtig meget, men jeg giver ikke op. Det lykkedes nok en dag.

Resten af søndagen kommer til at gå med afslapning, og den kunstmesse inspirerede mig til, at lave noget selv.

Kunstner emoji tegninger til print

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Linoliumstryk