Dagens overraskelse

Mandagen har været lidt anderledes

I den bygning, hvor jeg gør rent er der jo et firma, der er flyttet her til den første. De gav mig en gave i fredags. Og selv om, at jeg har glædet mig lidt til, at de smuttede (mindre arbejde til mig), så har jeg gået rundt i dag med en lidt tom følelse indeni. Da jeg startede med at gøre rent i den bygning var de, de første og eneste der var i bygningen. Siden kom der to firmaer mere til. Det første 1,5 år gjorde jeg også rent på deres kontor, men så gik rengøringen til et andet rengøringsfirma. Det er det, der sker i rengøringsbranchen. Så det er faktisk lidt mærkelig, at de ikke er her. Nå, men det vænner man sig vel også til. Forhåbentlig dukker der også snart et helt nyt job op til mig.

En anden ting, der er sket i dag er, at fra en af de to efterskoler jeg har gået på, har forstanderens kone tilføjet mig på facebook. Jeg vidste godt, at hun (og manden) var på facebook, og har været det i årevis, men jeg har aldrig sendt dem en venneanmodning, for jeg har tænkt, at med alle de elever de har haft i årenes løb, så kunne de alligevel ikke huske mig. Så tæt et forhold til dem havde jeg ikke. Men de har i hvert fald kommet i tanke om, hvem jeg er.

Billedresultat for facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens overraskelse