Amy´s Baking Company

Shakespeare – købmanden fra Venedig

I dag er det 400 år siden, at William Shakespeare døde har jeg lige hørt, Selv om jeg har hørt om Shakespeares historier, og ved overfladisk, hvad de handler om, så er der kun én, som jeg kender rigtig godt. Og det er den der hedder Købmanden fra Venedig.

Jeg har set filmen på et tidspunkt med Al Pacino, og da jeg synes den var god, så lånte jeg en bog af min veninde med Shakespeares samlede værker og læste den. Jeg burde jo have udnyttet det, og læst nogle flere af historierne, men det gjorde jeg altså ikke.

Nå, men Al Pacino spiller jøden Shylock, og noget af temaet i historien er den modstand, der er imellem jøderne og kristne. Hvor jøderne blev set ned på (jøderne har måtte lægge ryg til meget i tidens løb), og det er Shylock vred over. Noget af grunden er, at nogle jøder lever af, at låne penge ud til andre, hvilket de kristne betragter som en synd.

Så vidt jeg husker, så var jøder tvunget til, at gå med rød hat, som den Al Pacino har på i filmen, så man kunne se, at de var jøder.

Shylock føler sig ydmyget af købmanden Antonio, og da Antonio vil låne penge af ham, kræver Shylock, at få et pund af hans kød, som rente.

I forbindelse med, at man forsøger at tale ham fra det, holder han en tale om, at jøder også er mennesker med følelser og behov, som andre mennesker. Det synes jeg at vi stadigvæk skal huske på. Vi er alle mennesker ligemeget hvilken religion, kultur eller hudfarve vi har. (Shakespeare var forud for sin tid eller også har menneskeheden ikke lært en skid).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amy´s Baking Company