Tiden går – et digt

Tiden løber, som perler på snor

Tiden løber, som vand gennem jord

Nogle gange snegler den sig af sted, som en bille

Men tiden står aldrig stille

Nogle gange løber tiden i galop

Du forsøger, at råbe STOP Du ønsker, at du kunne sidde fast i en rille

Men tiden står aldrig stille

Tiden er som er et lærred uden motiv

Uden indhold, mål og liv Du bestemmer selv, hvor du er om et år

For tiden bare går og går

Timerne bag dig bliver fler´ og fler´

Og pludselig er der ikke mer´!