En tur i svømmehallen - endelig

Møde i jobcenteret

I fredags var til møde på jobcenteret. Jeg har jo planer om, at jeg måske vil tage en ny uddannelse som ernæringsassistent. Men jeg har ikke råd til på normal vis, altså på SU og almindelig elevløn. A-kassen kunne ikke hjælpe mig i den retning, Så jeg skulle lige høre, om jobcenteret havde andre muligheder. Der var faktisk en mulighed for, at jeg måske kunne få dagpenge under grundforløbet. Og så er der mulighed for at få voksenlærlingeløn. Men det er noget man skal aftale med den elevplads, som man forhåbentlig får.

Ellers snakkede vi om, at jeg måske kunne komme i noget praktik på sygehuset som servicemedarbejder, da sygehuset tit tilbyder forskelligt uddannelse til deres medarbejdere. Det er jo en mulighed, hvis det andet fejler.

Ang. aktivering, så skal jeg først i aktivering til marts. Det plejer jo at være efter et halvt års ledighed. Og det har jeg jo allerede været nu, men pga. coronaen og den enkelte måneds arbejde jeg havde i juni, så bliver det først til marts.

Det kunne jo også være, at jeg var så heldig, at jeg bare fik et arbejde snart.

Nå, men det er jo ikke første gang, at jeg går ledig, og jeg synes, at jobcenteret måde at håndtere de ledige er blevet meget bedre. Jeg har tidligere oplevet grufulde ting, hvor de har forsøgt at trække de meste irrelevante og absurde ting nedover hovedet på mig. Det har virket som om, at de skulle have folk i arbejde for enhver pris uden at bekymre sig for, hvad den ledige gerne vil.

På et tidspunkt blev man sendt over til en “anden aktør”, og det var lidt en forbedring.

Nu er de da begyndt at snakke men én om, hvad man godt kunne tænke sig i sit arbejdsliv, og det er store fremskridt.

Om det så skyldtes, at jeg bare har fået en god sagsbehandler, skal jeg ikke kunne sige.

Farvel jobcenter | Stegemüllers vindue mod verden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En tur i svømmehallen - endelig