Mere arbejdsbrok

Tredje gang er lykkens gang

Nu ha jeg bagt det tredje surdejsbrød, og det lader til at det er lykkes mig, at lave noget, der er egnet som menneskeføde. Det bliver fuglene kede af.

Jeg har jo som sådan ikke fulgt nogen opskrift. Jeg har selv fundet på. Denne gang har jeg ikke ladet surdejen dominere, men jeg har lavet en dej med creme fraiche (syrnede mælkeprodukter er godt i bagværk), og lidt mere tørgær end sidste gang. Så er surdejen bare lidt ekstra jeg har puttet i. Dejen har fået lov til at hæve i køleskabet natten over. Og så har det også bagt lidt længere (40 min.). Vupti, så er der ordentlig brød!

Jeg har dog fundet ud af, at jeg har lavet en fejl, for man skal åbnebart tage surdejen ud af køleskabet i 8 timer inden man bruger det. Altså når man starter surdejen op, skal den stå på køkkenbordet i nogle dage, indtil det begynder at boble. Så skal det i køleskabet, for ikke at blive dårlig.

Når man så skal bage, så skal den ud og stå på køkkenbordet i 8 timer. Når dejen er lavet, så skal den hæve i køleskabet natten over (min. 12 timer), og så kan man bage. Så det er åbenbart ikke noget man lige gør, hvis man mangler noget brød til eftermiddagskaffen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mere arbejdsbrok