The island of doctor moreau – film

Nu vil jeg fortælle om en film, som jeg ikke engang selv har set. Men det skyldtes, at jeg kun har hørt om den. Den hedder The island of doctor moreau. Jeg har hørt om den i podcasten Vanvittig verdenshistorie episode 52. Det startede med, at instruktøren Richard Stanley allerede som barn drømte om, at lave en bedre filmudgave af bogen the island of doctor moreau end der allerede var lavet. Og det var så årsagen til, at han fik sig en karriere i filmbranchen. Der er mange ting, der går galt i forbindelse med fremstillingen af filmen. Richard Stanley gjorde sig upopulær lige fra starten, og var ved at blive fyret som instruktør allerede inden optagelserne var gået i gang. Men...

Min hjerne smeltede

Jeg er lidt træt. Det har været en lang uge på jobbet, og det har tæret på min hjernekapacitet. Åbenbart!! Jeg havde noget nemt aftensmad i dag. Det var noget salat, og noget kylling i sursød sovs, som jeg havde til overs. Jeg havde også en ostesandwich, som jeg havde haft med på arbejde, og den havde jeg ikke fået spist. Så jeg tænkte, at jeg lige ville smide den i ovnen, og så havde jeg den som tilbehør. Problemet var bare, at jeg glemte den. Jeg tog det andet aftensmad med ind foran fjernsynet, og der sad jeg længe. Jeg ville så gå ud i køkkenet efter noget mere at drikke. Og så tænker jeg: “hvorfor er ovnen tændt?”...

Historien om den parterede kone

Jeg har lige læst Gileads døtre af Margaret Atwood. Hvis man godt kan lide En tjenerindes fortælling, så skal man også læse den her. Nå, men i bogen bliver der på et tidspunkt henvist til en historie i Biblen, om en mand, der lader sin døde medhustru dele i 12 dele og sent rundt til 12 forskellige steder i Israel. Da jeg ikke er særlig bibelkyndig, spekulerede jeg på, om den historie faktisk fandtes i biblen. Så jeg tjekkede det på onlinebiblen. Og jo den findes!! Det handler om en mand og hans medhustru, der bliver uvenner, og derfor rejser hun hjem til sin far. Manden rejser efter, for at hente hende hjem igen. På vej hjem overnatter de hos...

Jeg har mistet min humor

Jeg har ikke mistet evnen til at grine af ting engang imellem. Men jeg har mistet evnen til selv at være sjov. Jeg har engang haft en anden blog et andet sted, og når jeg læser nogle af de gamle indlæg, så skrev jeg nogle til tider sjove indlæg, og nogle gange nogle kreative indlæg om livet og de betragtninger jeg gjorde mig. Jeg har, mens jeg har haft denne blog til tider været et større klynkehoved end jeg egentlig selv bryder mig om. Jeg har ikke lyst til, at fremstå som et offer, der lider hele tiden over alting. Men mine “lidelser” startede, da jeg var i et dårligt forhold, som varede fra 2011-2014. Det var et dysfunktionelt forhold...

Naboer

I dag er det præcis et år siden, at jeg blev fuld hos mine genboer, og jeg giver stadigvæk manden skylden for det. Derfor har jeg ikke vekslet et eneste ord med ham siden. Konen har jeg hilst på nogle gange i forbi farten, men det er jo så heller ikke hendes skyld. Egentlig er jeg ikke rigtig sur på ham længere, men han er lidt en træls type. Han er så dominerende og anmassende i sin opførsel, og det at han drak mig fuld er vel bare en undskyldning for, ikke at snakke med ham mere. Til gengæld er der en anden nabo længere nede af vejen, som altid smiler stort og hilser, når hun ser mig. I dag...