Jeg kom forbi et sted på facebook, hvor der bliver nævnt noget om dengang i Matador, hvor overlærer Andersen meddeler: “jeg tåler ikke kødrand”, og så spiste han et stort stykke alligevel. Det mindede mig om, at da jeg havde køkkenskole/husgerning i skolen, der lavede vi kødrand. Det er første og eneste gang, at jeg har fået kødrand, for min mor lavede det ikke. Gudskelov!! Hun fornemmede nok mine følelser for kogt fars. Andre ting vi lavede i køkkenskolen: Tumlinger: udhulede rundstykker med stuvet champignon. Det er ikke en officiel ret, for jeg har prøvet at google ordet tumlinger, og der kommer kun noget frem med børn. Svensk pølseret: mit første møde med den ret. Men absolut ikke sidste gang....

Jeg var på date sidste lørdag. Det var en god date, og da daten var slut udvekslede vi telefonnumre. Senere på dagen skrev han i pæne vendinger, at han godt kunne lide ham, og jeg skrev noget pænt tilbage. Var det en kommende kæreste, der lige dukkede op der? Det troede jeg. Men så blev der tavst. Jeg sms´ede til ham nogle gange, og han svarede pligtfyldende, men jeg kunne godt mærke, at han ikke var engageret. Så jeg fyrede en tvær sms afsted, at han kunne sige det, hvis han ikke gad mig. Han svarede først dagen efter, og det blev en afvisning. Selvom jeg synes han var flink, så havde jeg trods alt kun mødt ham én gang,...

Vi snakkede om på mit arbejde, at mad var blevet så dyrt. Og i den forbindelse, var der nogen som havde stjålet en hel masse smør i en butik. Og hvad skal man bruge alt det smør til. Skal man sælge det, på det sorte marked. Kan I lige forstille jer, at man står i en mørk gyde, og så er der én fra skyggerne der hvisker: “pist! skal du have billigt smør? Jeg har også æg og ost, hvis du er interesseret?”