Lettjente penge

Jeg har været i banken i dag, for at snakke med min bankrådgiver, og det drejede sig om forsikringer. Min bank samarbejder med et forsikringsselskab, og kan derfor give gode tilbud på forsikringer. Nå, men det endte med, at jeg kunne spare en lille tudse om året, og jeg ville være bedre dækket. Så det tilbud tog jeg imod. De penge man kan tjene uden at lave noget, er jo også værd at tage med.

En nem usund snack

Hvis du er lækkersulten, så er her løsningen på en nem og dejlig usund snack: Nå, er det for usundt? Så kommer her et forslag til en nem og sund snack. Den valgte snack skylles ned med drikkevarer efter eget valg.

For meget alenetid

Jeg kan godt lide alenetid, og jeg er ret god til, at underholde mig selv. Men måske kan det blive for meget, med alt den alenetid. Jeg har ikke det store behov for socialt samvær, og det har jeg tænkt over, om det er noget skidt. Men jeg bliver så nemt overstimuleret af for meget menneskekontakt. Nu har jeg nemlig haft en hel dag for mig selv, og den har næsten været for kort. Jeg har vasket tøj, strøget tøj, været lidt i haven, gået en lang tur, været kreativ og set en film. Så har jeg endda ikke nået, at få læst i min bog. Jeg har slet ikke savnet selskab. Er det unormalt, hva?

En tur i svømmehallen

Jeg er tit i svømmehallen, og det har jeg også været i dag. Men på en anden måde end jeg plejer, for jeg plejer at gå til vandaerobic. Så havde min veninde spurgt, om jeg ville med hende og hendes mand og børn i svømmehallen. Jo, det kunne da være hyggeligt. Men det er nu noget andet, at være i svømmehallen en lørdag formiddag end en torsdag aften. Det er mere børneorienteret om lørdagen. Men det er jo også det, der var meningen. Men man kan godt komme til at tænke over, hvor mange af de her unger, der har tisset i vandet. Da vi var færdige med vandplaskeriet, havde jeg inviteret dem med hjem til frokost. Så stod den...

Vasketøjs uheld

Jeg har lavet en klassiker. Jeg er kommet til, at vaske noget, der er smittet af på det andet tøj. Det er sådan en man vikler om håret, når man har været i bad. Den er mørkerosa, og den smittede altså af på det andet tøj. Det undrede mig, for den er lavet af frotte, og håndklæder plejer da ikke smitte af. Nå, men ikke destro mindre er det sket. Jeg har noget sengetøj, som blev lettere lyserød, og det er et gammelt sæt, så skidt! Så har jeg fået nogle lyserøde strømper og en lyserød BH. Det er blevet ret jævnt farvet, så fint nok. Måske falmer det med tiden, når det bliver vasket flere gange. Det er kun...