Ærgeligt, at jeg ikke kan køre!

Jeg er 38, og jeg fik kørekort, da jeg var 20. Nu boede jeg hjemme ved mine forældre på det tidspunkt. Jeg fik da også lov til, at køre engang imellem. Men så flyttede jeg hjemmefra, og så var der ikke en bil i nærheden, og så mistede jeg rutinen.

Jeg ærgre mig sådan over det, for nu er jeg faktisk også blevet bange for, at køre bil. Og det føles også lidt som spild af penge, at jeg tog det kørekort overhovedet.

Jeg havde en kæreste på et tidspunkt, som fik overtalt mig til, at køre et par gange i hans bil på en øde landevej. Men jeg blev aldrig god til, for så skulle jeg have kørt noget mere.

Så siger jeg til mig selv, at jeg kan tage nogle køretimer, hvis jeg skulle få behov for det. Men det gør jeg jo ikke. For hvad skulle der lige ske, som gør, at jeg får brug for at køre, som gør, at jeg lige melder mig hos en kørelærer? Men man ved jo aldrig. ‘

Men måske skulle jeg have sådan en lille peel p50 til at starte med. Den burde da være til at styre.