Jeg er frustreret lige nu

Jeg er så frustreret lige nu over livet. Jeg er et ret træls sted lige nu. Jeg har søgt intens meget arbejde hele november, og været til par samtaler uden at det har ført til et job. Og samtidig bekymrer jeg mig over, om hvilket slags job, som jeg kan klare. Sådan rent psykisk, så er jeg lidt udfordret engang imellem. Og jeg får denne tanke, om jeg overhovedet får et job nogensinde igen.

Jeg er i en opsigelsesperiode mht nogle af mine arbejdstimer. Så jeg arbejder kun 2-3 timer hver morgen, men får stadigvæk løn for de andre timer indtil marts. Det i sig selv er jo ret luksus, og det sætter jeg også pris på midt i frustrationerne.

Jeg er dog ret ked af de arbejdstimer som jeg har. Det er det samme sted, hvor jeg har arbejdet i 9 år, dog har jeg mistet køkkentjansen, fordi køkkenet er blevet forpagtet af en kok og hans medarbejdere. Jeg har for det første en følelse af, at blive fortrængt fra mit eget område. Det er jo uretfærdig, det ved jeg godt, for jeg har ikke ejerskab over det køkken, bare fordi jeg har arbejdet der i mange år.

Derudover så roder og sviner de her mennesker virkelig meget. Det er ret svært nogle gange, at udføre det rengøring, som jeg skal gøre. Nogle gange siger kokken til mig, at han godt ved, at de roder. Men det går jo nok alligevel, siger han så. Og det gider jeg slet ikke svare på. For det går jo faktisk ikke ret godt. Rengøringen bliver ikke helt så godt udført, som jeg personligt gerne ville. Men der er ikke ret meget, som jeg kan gøre ved det, for jeg har kun begrænset tid til det (og jeg bruger altså ikke min fritid på det). Men det må de jo finde sig i!!

Så larmer de også rigtig meget. Jeg lider af misofoni, og det kunne jeg snakke rigtig meget om, for det er en ret ukendt lidelse, og det er plage at lide af. Og alt det larm og lyde er nogle gange ved at drive mig til vanvid. Jeg høre meget musik og lydbøger, når jeg er på arbejde. Det er jo selvfølgelig også larm, men det er kontrolleret larm.