Når folk ved noget om én, som ikke passer

Jeg havde en oplevelse på arbejdet i fredags, som jeg har oplevet før, og som er lidt spøjst. Det handler om, at jeg har en kollega, som jeg rendte ind i lige da jeg var mødt. Jeg havde en aftenvagt, så jeg mødte først 11.30. Så siger min kollega (som ikke er på den samme afdeling som mig, men som jeg har kontakt til engang imellem), at så kunne jeg sove lidt længere om morgenen, når jeg har aftenvagt. Hvis jeg ellers kan få min datter til at sove længe. Hvad? En datter?

Jeg fortæller hende så, at jeg ikke har børn. Nå, det var hun ellers overbevist om. Måske blander hun mig sammen med en anden kollega, som har en datter. Det er hvad der sker, når man er på en stor arbejdsplads.

Men jeg har engang haft et arbejde, hvor jeg arbejdede i over et år. Jeg havde en tæt kollega, hvor vi arbejdede i den samme projektgruppe. Kort før jeg skulle holde nævnte jeg, at jeg sagtens kunne flytte efter et nyt arbejde, fordi jeg ikke var bundet af noget. Hun så helt overrasket ud og spurgte, om jeg da ikke havde en kæreste? Det havde jeg ikke, og jeg havde ikke haft en i alt den tid, hvor jeg havde arbejdet der. Hvor hun havde fået den ide fra undrede mig, for jeg havde selvfølgelig ikke nævnt en kæreste, som jeg ikke havde i alt den tid, som jeg havde været der. Der var godt nok en hændelse, omkring min fødselsdag, hvor hun spurgte, hvad jeg havde lavet på min fødselsdag. Da det var en hverdag, svarede jeg, at jeg ikke havde lavet noget, men det skulle holdes i weekenden.

Så spørger hun mig, om jeg ikke engang havde været på stearinlysmiddag. Det havde jeg ikke, og jeg undrede mig over, hvem jeg skulle have haft den middag med. Men det var jo, fordi hun troede, at jeg havde en kæreste.

Nu kommer det sidste eksempel, som egentlig er det værste det eksempel, for det indenfor familiens rammer. Min fætter havde en kone på et tidspunkt. De er skilt nu, men de var da sammen længe, for de fik to børn sammen. Jeg havde ikke et tæt forhold til hende, og vi så kun hinanden til familie sammenkomster. Så vi havde ikke nogen dybe samtaler med nogen, og det kan måske undskylde hendes fejlagtige opfattelse af mig. Men engang til en familiefest nævnte jeg noget om min lejlighed, og så udbryder hun: “næh, har du fået en lejlighed?”

Æhh.jo der havde jeg boet i årevis. Og det blev hun helt overrasket over. Hun troede, at jeg boede hos mine forældre. Og jeg var altså omkring de 30 på det tidspunkt.

Èn ting er at hun ikke snakkede ret meget med mig, men i alle disse år, hvor hun var i familien havde hun aldrig nogensinde fra nogen andre fanget, at jeg ikke boede hos mine forældre.

Så jeg er sikker på, at der går folk rundt, og har forkerte idéer om os alle. Vi har nok også selv forkerte idéer om andre. Men man kan undre sig over, hvordan de opstår.