Talblindhed

Jeg har altid haft svært ved matematik, og jeg har især problemer med hovedregning. Jeg kan godt regne, og når det kommer til det mest basale går det okay, hvis jeg har papir, at regne det ud på. Med lommeregner går det endnu bedre. Men når det kommer til hovedregning, så kokser min hjerne.

Da jeg gik i folkeskole var man begyndt at have fokus på ordblindhed, men talblindhed havde man ikke hørt om. Derfor blev jeg engang imellem af min matematik lærer trukket igennem hovedregningsopgaver, som jeg altid fejlede i, fordi mit hoved ikke kunne greje det. Til stor underholdning for resten af klassen, og til stor ydmygelse for mig.

Senere da jeg gik igang  med en uddannelse som teknisk designer, og der skal man også have matematik, og af en eller anden grund gik det skide godt for mig, og jeg fik gode karakter. Men det meste af det er altså forsvundet i glemslerne igen.

Nå, men på et tidspunkt læste jeg “kun en pige” af Lise Nørgaard, som handler om hendes barndom. Hun har det samme problem som mig. Da hun gik i skole, havde hun en kammerat, som hjalp hende med at læse op på matematikken inden eksamen. Så hun fik udmærkede karakter. Men hun glemte det næsten lige så hurtigt igen. Og sådan har jeg også haft det.

Lise Nørgaard er så til gengæld god til at skrive. Det har jeg også fået at vide, at jeg er. Så vi har samme slags hjerne. 😀