Så er der sommerferie igen!!

Æblegele

Min mormor lavede æblegele, og det smagte virkelig godt. Hun døde i 2010, og i de sidste år af hendes liv var hun dement. Så det er vel  mindst 20 år siden, at jeg har smagt hendes æblegele. Og så kom jeg pludselig i tanke om, at jeg kan da selv prøve, at lave æblegele. Og det er ikke engang svært.

Jeg brugte denne opskrift.

Noget, som vist ikke står i denne opskrift er, at det er godt at bruge umodne æbler, for der er mere pektin i (som får geleen til at stivne). Men hvis man bruger mere modne æbler kan man købe pektin eller melatin, som får det til at stivne.

Man kan også bruge syltesukker, som jeg gjorde, for der er tilsat pektin, og så slår man to fluer med et smæk. Der var nok til 4,5 små glas gele, da jeg var færdig, og det smagte, som jeg huskede det.

Nå, men i disse tider, hvor folk er blevet så krænkelsesparate. så opdagede jeg noget. Jeg havde købt en ny flaske atamon til at skylle glassene med, for jeg var ikke sikker på, at jeg havde nok. Og så opdager jeg, at der er kommet nyt motiv på etiketten. På den gamle flaske var der en kineser på, og den nye etiket er med frugter. Hvorfor er der ikke noget, der må være sjovt længere.

Jeg pillede den gamle etiket af, for den vil jeg gemme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er der sommerferie igen!!