Confessions of a shopaholic

Confessions of a shopaholic sad jeg og så i går. Det er sådan en film, som er meget underholdende, og som man ikke behøver tænke ret mig over.

Jeg kom alligevel til at tænke over noget. På et tidspunkt er hovedpersonen til jobsamtale hos et blad, hvor hun ikke får jobbet.

Hun og hendes veninde bestemmer sig for at skrive et hadebrev til det blad, hvor hun ikke fik jobbet, og en kreativ ansøgning til et andet blad, hvor hun også gerne vil arbejde. Ansøgningerne bliver byttet rundt, fordi de kommer i de forkerte konvolutter.

Så var det, at jeg tænkte, at hvorfor skrev de ikke en e-mail i stedet for. Det er jo ellers det man gør nu til dags. Jeg ved godt, at ville være sværere, at bytte rundt på indholdet i en e-mail. Men alligevel!

Så undersøgte jeg hvornår filmen var lavet, og den er fra 2009. Bogen bag filmen er fra 2000. Og det forklarer jo alligevel en del. For i 2000 var internettet så nyt, at man trods alt stadigvæk skrev almindelige breve til hinanden.