Det er tid til forandring

Jeg har en periode lige nu, hvor jeg kæmper lidt med forskellige ting. En af de ting, som jeg har det lidt svært med lige nu er mit arbejde. Jeg har haft det job i tre år, og mine følelser for det er gået lidt op og ned. Men jeg har hele tiden tænkt, at det handlede bare om, at jeg finder et andet arbejde. Det har været planen hele tiden. Men det med at finde et nyt job er åbenbart ikke så let endda. Pt. er jeg serviceassistent på et sygehus.

Jeg kigger på jobannoncer næsten dagligt. Jeg søger engang imellem en stilling også uopfordret. Men det er ikke tit, at der bliver indbudt til jobsamtale. Og det er ikke endt i nyt job endnu.

Jeg føler mig ret stresset for tiden, og der er det problem, at jeg har nogle kollegaer, der tit spørger, om jeg kan bytte en vagt med dem. Og hvis jeg ikke har en virkelig god grund til, at sige nej, så siger jeg ja. Og det er jo så for det meste. Og det stresser mig helt vildt, at min arbejdsuge kan skifte så pludseligt hele tiden. Ja, jeg kan jo bare sige nej. Og det er også der jeg er nu.

Jeg skal have byttet en lørdag henne i december, og jeg har spurgt lidt til, om nogen kan bytte. Men det er som om, at folk undviger. Og det pisser mig af. Så nu er det slut med at bytte. (Hvis jeg har ryggrad til det).

Men jeg har tænkt over, om der er andet jeg kan gøre. Vores chef har tidligere sagt, at hvis man følte behov for, at prøve noget nyt, så kan man altid snakke med hende om det, og måske kan hun hjælpe med at komme over på en anden afdeling. Det er nok løsningen, tænker jeg. Jeg kan jo stadigvæk søge andet arbejde alligevel.

I den tid, hvor jeg har haft jobbet, har jeg også haft problemer med helbredet, som kunne være stressrelateret. Jeg har haft for højt stofskifte, og et anfald af helvedesild. Samt alle de smerter i kroppen, som det medfører at have sådan et job (men det er jo ikke stress i sig).