En ikke helt nem start

Så er den første uge gået på mit nye arbejde, og det har været en lidt blandet fornøjelse. Og nu hvor den første uge er overstået er jeg ikke udpræget begejstret for det. Jeg er så frygtelig stresset over alt det nye, der bliver kastet i hovedet på, at jeg næsten ikke kan rumme det.

Jeg fik også lidt fornemmelsen af, at de nye kollegaer jeg har fået, var lidt træt af mig, og jeg ved ikke om det var fordi jeg var langsom i opfattelsen eller bare langsom generelt. Men stemningen blev en smule anspændt på et tidspunkt, og det gjorde mig ked af det. Men jeg er god til at skjule mine følelser, når jeg skal. Så jeg lod som ingenting, og snakkede løs som jeg plejer. Hvis de havde et problem med mig, så måtte de sgu sige det til mig.

Nå, men jeg jeg tænker desværre lidt for meget over tingene, og det hele fylder for meget i mit hoved, selv her i min friweekend. Nå, men jeg har været ude og købe nogle få julegaver her i formiddags, og nu har jeg sat mig til at se Jumanji (1995) med fantastiske Robin Williams. Jeg har aldrig set den før selvom den er gammel. Jeg har dog set efterfølgeren Welcome to the jungle (2017) er også en tredje film i rækken (fra 2019). Tjaa, toeren var lidt lunken, så jeg gider ikke se treeren. Men hvorfor fanden laver man også efterfølgere til en film tyve år senere, hva?